Jeg tilhører førstegenerationen af vesterlændinge, der har mere end 40 års personlig erfaring med buddhistisk meditation.
En erfaring, der blev grundlagt med 8 års intensiv praksis i meditationsklostre i Østen. Heraf 6 år som elev af vipassana-acharyia Anagarika Munindra i Bodh Gaya, Indien.
Som cand.psych. og kognitiv psykoterapeut arbejder jeg i min psykologpraksis med at integrere uddybende aspekter af mindfulness meditation med psykoterapi (www.psyksamtale.dk).
Afholder siden 2004 et stort antal workshops, seminarer og kurser med sekulariseret mindfulness meditation (www.stressreduktion.dk).
Introducerer i 2009 kurser med mindful spisning i Danmark. Leder gratis fællesmeditationer (vipassana og metta) i Huset på Jagtvej 111C i København siden 2007. Medstifter i 2008 af Northern Light Vipassana Society i Sverige (www.northernlight-vipassana.org).
Afholder længerevarende retreater med vipassana i Sverige og Danmark efter dana-princippet.
Anagarika Munindra var min gode ven…
’Den gode ven’ er et spirituelt nøglebegreb i theravada buddhismen. Den gode ven (kalayana mitta på pali) omtales mange steder i Buddhas taler og sammenlignes med den gode forælder. Buddha var netop sine disciples 'gode ven'.
Ligesom forælderen på det rigtige tidspunkt i barnets liv peger på en blomst og siger ’det er en blomst’, på samme måde viser en kalayana mitta for eleven de fire ædle sandheder, den ædle ottefoldige sti og de fire fundamenter for opmærksomt nærvær. Disse fænomener udgør essensen af Buddhalærens meditative sti, kaldet vipassana, indsigtsmeditation.
Anagarika Munindra i Bodh Gaya 1968
Anagarika Munindra var min kalayana mitta. Jeg tilbragte hen ved seks år som elev af ham i Bodh Gaya i Nordøstindien.
Anagarika Munindra blev født i en af Indiens ældste buddhistiske storfamilier, Barua-klanen, i Chittagong i Østindien i 1915 og døde i Calcutta i 2003. Anagarika betyder ’ den hjemløse’ og er en titel, som en buddhistisk munk anvender, hvis han vender tilbage til læglivet.
Mahasi Sayadaw i Burma 1948
Anagarika Munindra havde været munk i Burma og discipel af Mahasi Sayadaw. Mahasi Sayadaw var den mest betydningsfulde vipassana-lærer i det forrige århundrede. Vipassana, indsigtsmeditation, er blevet kendt i Vesten som mindfulness meditation, og kaldes også Mahasi Sayadaw metoden. Det skyldes tilgangens pragmatiske enkelhed, der beror på buddhismens ældste eksisterende åndstradition, hvis renæssance i 1900-tallet Mahasi Sayadaw var eksponent for.
I 1966 vendte Anagarika Munindra tilbage til Indien og begyndte at undervise i det burmesiske kloster i Bodh Gaya i Bihar. I de følgende årtier kom mange vesterlændinge til Bodh Gaya, og han blev en kilde til inspiration for en stor del af de vesterlændinge, der i dag har bidraget til at udbrede Vipassana i Vesten, bl.a. Joseph Goldstein, Jack Kornfield, Sharon Salzberg, Christina Feldman, Larry Rosenberg, Ram Dass (Richard Alpert) m.fl. Jon Kabat-Zinn undfangede ideen til Mindfulness baseret stressreduktion (MBSR) på en vipassana retreat med Joseph Goldstein.
I 2011 udgav Mirka Knaster bogen: ’Living this life fully. Stories and teachings of Munindra’. (Shambala, Boston & London), som er forfattet på basis af en lang række interviews med personer, der kom tæt på Munindra. Daniel Goleman (forfatteren til ’Følelsernes intelligens’) taler på vegne af mange, når han i Knasters bog omtaler Munindra som ’one of the most influential figures in the spread of Buddhism in the West.’ Jeg havde også fornøjelsen af at blive interviewet til bogen.
Jeg husker Anagarika Munindra som umådelig generøs. Med sin viden, med sin tid, med sit nærvær, med sit blik. Han var det mest åndelige, generøse og elskelige menneske, jeg har kendt, fuldkommen ligetil af væsen og med et utrætteligt blik for de bedste sider hos andre mennesker.
Han var også uhyre lærd, skolet i den omfattende kanoniske tradition i Burma. Samtidig havde han en enkelhed at undervise på, der fastholdt essensen af Buddha-læren om indsigt og spirituel opvågning i det nuværende øjeblik hinsides enhver teoridannelse.
Bodh Gaya er en landsby, der er nært tilknyttet den historiske
Buddhas liv, og derfor stedet for flere klostre inden for buddhismens skoleretninger.
Selv om Anagarika Mundindra var lægmand, blev han det burmesiske klosters naturlige spirituelle midtpunkt. Netop fordi han som lægmand var ubundet af klosterlivets formalia og tilmed talte fremragende engelsk, tiltrak han mange unge spirituelt søgende vesterlændinge i de år.
Først og fremmest i kraft af sit kolossale nærvær var han kilden til spirituel formålsrettethed for enhver, han blev en kalayana mitta for. Lige efter jeg havde mødt Anagarika Munindra i 1968, tilbragte jeg syv måneder i intensiv meditation i det burmesiske kloster. På det tidspunkt var vi 6-7 vesterlændinge, der levede som lægfolk i klosteret og som tog ’the course’, der kom fuldstændig til at ændre vores liv.
Jeg mediterede dagligt 8-12 timer. i siddende meditation. I den burmesiske vipassana-metode (baseret på den ældste eksisterende buddhisme) mediterer du også mellem siddemeditationerne. Når du går, så går du med opmærksomt nærvær. Når du spiser, så spiser du med opmærksomt nærvær. Når du vasker tøj, så vasker du tøj. Her og nu, hvor du er, uden at være et andet sted i tankerne. Du må virkelig gå ned i tempo, så du kan være nærværende med det. Af ingen andre grunde end, at dit liv kun er hele det øjeblik.
Hver dag havde jeg en samtale med Anagarika Munindra. Somme tider i klosteret eller på tagterrassen, i klosterhaven, her eller der, langs floden, på vejen til landsbyen eller i et te-hus i landsbyen. Der var ikke noget øjeblik eller nogen sammenhæng eller aktivitet, der ikke var anledning til mindfulness eller en betydningsfuld samtale om det.
En af de andre mediterende, eller yogier, som Munindra kaldte os, var amerikaneren Joseph Goldstein, som jeg kendte fra Bangkok, og som senere var med til at grundlægge det største vipassana center, der findes i dag i U.S.A.. Joseph har skrevet flere bøger om indsigtsmeditation og buddhisme. Bl.a One Dharma. The Emergence of Western Buddhism (2002), der er en milesten inden for buddhismens litteratur i vesten og senest Mindfulness. A Practical Guide to Awakening (2013), der er den mest omfattende gennemgang på noget europæisk sprog af pali-buddhismens hovedtekst om mindfulness, Satipatthana Sutta. Med sit varme sind, sin vidunderlige humor, sin dybe seriøsitet og omfattende indsigt og viden er han en af de mest anerkendte vipassana-lærere i Vesten i dag.
Marie Ericsson, Joseph Goldstein og Uffe Damborg
på Hagagard i Södertälje 2007
Det var Anagarika Munindras ønske, at Joseph og jeg på et tidspunkt skulle assistere ham med at undervise i vipassana.
Det gjorde vi det sidste forår vi tilbragte sammen i Indien i 1975. Derefter skilte tilværelsens omskiftelighed vores veje.
Jeg så aldrig Munindra igen. I et af hans sidste breve til mig inden sin død i 2003, skrev han: ’Den åndelige vinding af alt
hvad jeg har gjort i mit liv for at udbrede kendskabet til Buddhas
lære, deler jeg med dig’. En sådan gavmildhed havde min
kalayana mitta.
Joseph og jeg underviste sammen på en vipassana-retreat
i 2007 i Stockholm, sammen med Marie Ericsson fra Vipassana-
gruppen i Stockholm. Og Joseph og jeg underviste igen
sammend. 20.-28. juni i 2014 i Kerteminde i Danmark for
mere end hundrede personer.